BMI er l***

Skrevet af Anna Listh

1. juli 2020

BMI

Har du nogensinde bekymret dig om din vægt fordi du har fået at vide at dit BMI var for højt? Eller har du været bange for at få et højt BMI fordi du altid har fået at vide at det er usundt?

Så kan jeg berolige dig. For det er slet ikke dit BMI, der afgør, hvor sund eller usund, du er. Læs videre, og lær hvorfor du faktisk ikke kan bruge dit BMI til særligt meget.

Hvad er BMI

BMI står for Body Mass Index, og beskriver forholdet mellem din højde og din vægt. BMI er lavet til brug i statistikker, hvor man kan sige noget om hele befolkningsgrupper.

Ofte bliver BMI dog brugt til at måle sundhed hos enkelte mennesker, men her er problemet, at der er en række ting, BMI ikke tager højde for, fx knoglebygning, fordeling mellem fedt og muskler, aktivitetsniveau og meget andet.

Men først skal vi se på, hvad BMI mener er en sund fordeling mellem højde og vægt. Det BMI-skema, jeg viser her, har jeg lånt fra Københavns Universitet.

BMI-skemaet siger, at:

Under 19,5

Undervægt

20-24,9

Normal vægt

25-29,9

Moderat overvægt 

30-39,9

Fedme  

Over 40

Svær fedme

 

Hvordan udregner man BMI?

Du udregner dit BMI ved at dividere din vægt (kg) divideret med din højde² (m). Hvis du er 1,70 m. høj, og vejer 80 kg., ser regnestykket sådan her ud: 80 kg divideret med 1,7² (altså 1,7 x 1,7), hvilket giver dig en BMI på 27,7.

Et BMI på 27,7 svarer til moderat overvægt, hvilket lyder usundt, fordi vi i så mange år har fået at vide, at overvægt automatisk er usundt. Men det er ikke hele sandheden.

Hvorfor er det ikke rigtigt?

BMI siger kun noget om forholdet mellem din højde og din vægt, og det er altså ikke et særligt præcist redskab at måle sundhed med.

Alle mennesker er bygget forskelligt og hende med store bryster eller en bred bagdel har en ingen chance for at ligge i normalkategorien ligegyldig hvor slank hun ellers er.

Personligt ligger min BMI på grænsen til overvægtig. Jeg lever af at træne mig selv og andre, og jeg spiser sund mad hver dag. Men netop træningen gør mig tung, fordi den giver mig store muskler, og muskler vejer mere end fedt.

 

Et eksempel på, at sundhed er andet end vægt

Lad os prøve at forestille os to personer, som begge er 1,70 m høje og vejer 80 kg. Det giver dem et BMI på 27,7, altså moderat overvægt.

Person A spiser toast og chips hver dag, og spiser junkfood til aftensmad. Hun tager bilen alle vegne og sidder stille på arbejdet. Når hun går på trapper, bliver hun forpustet, fordi hendes hjerte-kar-system kommer på overarbejde ved den øgede aktivitet.

Person A får ikke nok næring gennem kosten til at holde sin krop og sine organer sunde og glade, og sammen med den manglende motion gør det, at hendes krop nemt belastes, og at hun ofte bliver syg. 

Person B spiser varieret og får altid kød, grønt og kartofler/ris til aftensmad. Hun cykler på arbejde, og går på styrkehold i fitnesscentret om lørdagen. Derfor er hendes muskelmasse god, og hendes hjerte-kar-system er stærkt fordi hun ofte får pulsen op.

Den varierede kost holder hendes krop velnæret, og sammen med motionen gør det, at hendes organfunktioner i top, og hun kan langt bedre stå imod sygdom. 

Person A og Person B har altså den samme højde og den samme vægt, hvilket giver den samme BMI. Alligevel kan vi nok hurtigt blive enige om, at Person B er markant sundere end Person A.

Så husk at din sundhed handler om meget mere end hvad du vejer!

 

 

Ps. Hvis du vil kickstarte din træning, kan du få 750 kr rabat på mit populære bootcamp-forløb til august! Klik her, og skriv dig på den uforpligtende venteliste – så får du rabat når tilmeldingen åbner!

 

Få mit effektive hjemmetræningsprogram direkte i din indbakke

Gør som 7200 andre kvinder, og skriv dig op til mit nyhedsbrev. Så kvitterer jeg med at sende dig et effektivt hjemmetræningsprogram, som kickstarter din træning.

følg mig

Følg mig på mine sociale medier hvor jeg deler ud af min viden om optimering af træning, vanebrydning og kost.
Jeg deler også ud af mit liv med min kone Ida og datter Luna.

 

Relateret blogindlæg

Tiny gains: 1 % forbedring giver store resultater!

Tiny gains: 1 % forbedring giver store resultater!

  Kender du det her: du beslutter dig for, at du vil ændre livsstil, og at ændringen skal ske NU? Og kender du det, at du så opsætter en række regler for din nye livsstil ud fra hvad du har hørt virker bedst (starte hver dag med en grøntsagsjuice, kun spise salat...

Spiser du mere og motionerer mindre end du tror?

Spiser du mere og motionerer mindre end du tror?

I løbet af de mange år, jeg har arbejdet som personlig træner, har jeg oplevet at rigtig mange af mine klienter spænder ben for deres eget vægttab. Det er især to overbevisninger, der går igen for rigtig mange kvinder.  De to overbevisninger vil jeg fortælle lidt mere...

Fullbody- eller splitprogram?

Fullbody- eller splitprogram?

Hvis du vil have noget ud af din træning, er det vigtigt at du træner regelmæssigt, og at du sørger for at få trænet hele kroppen. Det kan du gøre ved at træne efter et fullbody- eller splitprogram, som begge sikrer at hele din krop får trænet. Men hvad betyder det...